Indlæg ved Bendt Ankarfeldt (gæsteblogger)

Ud fra de viste indlæg omkring 8. juni var der enighed om, at man ikke som ateist kunne hade en illusion. Vores Gud har, som han fremtræder i Det gamle testamente, godt nok i over to tusinde år for det store flertal været en guddom; men før Mosebøgerne blev skrevet var han en af de 3000 guder og gudinder, som under panteismen huserede i Babylonien, idet hvert menneske skulle have sit eget gudepar.

De var flinke og hjalp, når der var problemer, og til gengæld blev de underholdt af deres tilhængere. Sådan har Jahve også været, for ellers risikerede han at blive udskiftet. Panteismen holdt på indtil 300 e. Kr., da romerriget med et dekret afskedigede alle deres hidtil tilbedte guder, for nu skulle alle i det store Romerrige tilbede de kristnes gud.

I år 587 f. Kr. var Jerusalem erobret og jødernes tempel plyndret og ødelagt, og tusinder af jøder var taget til fange og kom i eksil. I Babylon var det især de skriftkloge rabbinere, der kom til at beskrive Israels og Jahves forhistorie.

Vi ved ikke, hvornår rabbinerne begyndte på Mosebøgerne , men der har været mindst hundrede år bag ud til de lister fra Samaria med Jahves navn fra 700-tallet. Andre gudenavne findes på disse lister fundet på israelske bosteder, hvad der tyder på, at Jahve har haft konkurrenter. Nu blev det altså den genopstandne Jahve, der ellers havde sagt farvel til sit jordiske liv, der måtte lægge ryg til de afskyelige skændselsgerninger, som præsteskabet udstyrede ham med, for at han kunne styre sine tropper, at de ikke gik til andre guder, det vil sige til andre præsteskaber.

Konklusionen af dette fantastiske bedrageri bliver altså,at guden Jahve ikke har bidraget med et eneste ord eller sætning i Mosebøgerne. De blev derefter som det gamle testamente i Bibelen overtaget og kanoniseret af Pavestolen i Rom.

Den nye viden er ikke nået langt uden for Gyldendals encyklopædi. Debatoplæg og kronik om emnet er blevet afvist af massemedierne. Også på nettet er jeg to gange blevet nægtet optagelse i debatprogrammer, hvad jeg betragter som knægtelse af ytringsfriheden.

Endelig er jeg af denne blog blevet budt velkommen ved at finde en positiv anmeldelse af min bog, så nu håber jeg på at se nogle tilkendegivelser om spørgsmålet: Synes du, at omtalte nye viden om vores religion skal søges offentliggjort?