I dag udkom en bog Mælk og sundhed, hvad er det, du drikker? om alt det forfærdelige komælk er årsag til. Men allerede på udgivelsesdagen forklarer bogens ene forfatter Troels Østergaard, hvordan hele frygten for mælk er noget de selv har søgt, at skabe.

»Vi har søgt på forskellige sygdomme (red: via Internetsøgemaskiner), der er sat i forbindelse med mælk. De skriftlige videnskabelige kilder har fyldt mest, men på de områder, hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser« citat af Troels Østergaard. – Dermed er det ikke videnskab.

Hvad er det du drikker? omslag

Grafik: Bog: Mælk og sundhed. Hvad er det du drikker?

Forfatteren Troels Østergaard har svært ved at opfatte mælk som en god fødevare. »De fleste mennesker tror, at de skal dø, hvis ikke de får mælk, men det er altså ikke rigtigt. Jeg har selv en voldsom mælkeallergi, og har derfor ikke drukket mælk i lange tider. Jeg har demonstreret i praksis, at man kan leve udmærket uden mælk. Og jeg og mine medforfattere er af den overbevisning, at det er det øgede mælkeindtag, der har forårsaget en stigning i sygdomme i den vestlige verden,« siger han. Så Troels Østergaard lider tilfældigvis af, at han ikke kan tåle mælk, og har derfor fået den ide, at alle andre mennesker heller ikke kan tåle mælk.

»En videnskabelig afhandling er det ikke, vi har lavet. Vores arbejde har været tilfældig, det er ikke en systematisk gennemgang,« siger forfatter Troels Østergaard.

»Bogen er på ingen måde en naturvidenskabelig analyse. Men det er heller ikke en sociologisk eller samfundsvidenskabelig analyse, det er slet ingenting. Der er ingen teorirammer, og de overholder ingen videnskabelige regler for, hvordan man behandler kilder eller forskningsresultater,« siger Jens Rikardt Andersen, der lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet samt overlæge ved Ernæringsenheden på Rigshospitalet.

Udover Mælk og sundhed, hvad er det, du drikker?

Videnskab Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig 19. maj 2010
Videnskab.dk Arne Astrup: Mælkebog bygger på konspirationsteori 19. maj 2010

Det er pinligt, at danskere akademikere (en læge, en biolog og en geolog) udgiver sådan noget overtroisk vås.