Som jeg tidligere har berettet har nogle kristne forskere fundet endnu en Noahs ark; men selv en dansk teolog tror ikke på det vås.

“Man kan jo efterhånden danne en hel armada af alle de Noahs arker, der er fundet gennem tiden”, siger professor i teologi ved Københavns Universitet, Niels Peter Lemche i følge Jyllands Posten Dansk bibelforsker: Vanvidsjagt på Noahs ark.

”Det ligger dybt hos nogle mennesker, at blive tiltrukket af den form for vanvidsreligiøsitet”, siger Niels Peter Lemche.

“Man ser det hvert år. Når troende mennesker leder efter noget, finder de det som regel”, siger Eric Cline, bibelarkæolog ved George Washington University.

Det hold der har “fundet Noahs ark” kommer fra den evangelistiske organisation Noah’s Ark Ministries International i Hong Kong, og havde ikke én eneste arkæolog med :-)