I kampen for ytringsfrihed bringes her den nu kontroversielle sang Jeg har set en rigtig negermand, der bliver beskyldt for at være racistisk. Jeg husker hvordan jeg og de andre børn i børnehaven elskede sangen.

Dengang kunne vi også købe negerboller i supermarkeder og hos bageren. I dag hedder negerbollerne ting som flødeboller (skønt de ikke indeholder hverken fløde eller er boller), skumboller m.m.

Jeg har set en rigtig negermand,
og han var så sort i ho’det som en tjærespand.
Og han sa’ så mange mærk’li’ ting,
og i næsen havde han en kæmpe ring.
Jeg spurgte ham, hvad er du da for én,
hvorfor har du smurt sværte op ad dene ben.
Så lo han blot og sa’ så disse ord,
af ordene forstod jeg ikke spor:
Fidlihak-olatom-rassi-gassi bom,
sorte Massa var fra Umblagidarum.

Jeg har set en indianermand,
og han var så rød i ho’det som en ildebrand.
Han var klædt så fint med fjerhat på,
der var både gulde, røde, blå.
Jeg spurtge ham, havd er du da for én,
hvorfor har du de streger op ad dine ben.
Så lo han blot og sa’ så disse ord,
af ordene forstod jeg ikke spor:
Umaluk-ughlituk-ramba ugh, ugh, ugh.
Røde udl var kommet helt fra Wig Wam-suck.

Jeg har set en gul kinesermand,
og han var så gul i ho’det som en sodavand.
Han en dragt af silka havde på,
og hans sjove øjne de sad helt på skrå.
Jeg spurgte ham, hvad er du da for én,
hvorfor har du da ingen sko på dine ben.
Så lo ham blot og sa’ så disse ord,
af ordene forstod jeg ikke spor:
Tingeling-pingpongping-simme laladim,
Gule Ming var kommet helt fra Tangtongsim.

Jeg tror alle folk sku’ males blå,
for så blev de nemlig sjovere at kigge på.
Så ku’ sort og rød og gul og hvid
være sammen i en verden uden strid.
Så spør’ jeg ej, hvad er du da for én,
jeg ved vi alle har de samme sære ben.
Så ler vi blot og si’r så disse ord,
og ordene fortæller hvad jeg tror:
Lad ej farven på mennesker spiller ind.
Vi må mødes med et godt og ærligt sind.