Sagen er snarere, at religiøse mennesker ofte finder livet så meningsløst, at det for dem kun kan forløses med løftet om evige lykke hinsides graven. For ateister er ‘jordelivet’ derimod vores højeste værdi.
Livet bibringes kun mening ved at blive levet helt og fuldt. Vores relationer til de mennesker, vi elsker, er meningsfulde nu og her – de behøver ikke at skulle ophøjes til at vare evigt for at være det. Ateister finder rent ud sagt denne frygt for meningsløshed… nå, ja… meningsløs.
Skrevet af Sam Harris
2 kommentarer
Kommentar feed for denne artikel
24. august 2010 at 15:50
Judy
Jeg var ikke klar over, at mit liv var meningsløst:-) Jeg lever i allerlykkeligste uvidenhed om dette. Spøg til side, jeg kan kun være enig med Sam Harris ud fra egne erfaringer. Jeg har både prøvet at være teist (og der var tilværelsen bestemt meningsløs), og nu i de senere år har prøvet kræfter med tilværelsen som non-(a)teist, eller hvad en sådan nu skal defineres som. Eller måske skal jeg kalde mig “troende”, da min “religion” anno 2010, hedder noget i retning af ” tag det roligt -det går nok endda”. Jeg kan kun sige, at mit personlige liv er blevet betydeligt sjovere og mere meningsfyldt.
24. august 2010 at 21:02
Veulf
Hakuna Matata