Man kan møde overtro de mest forudsete steder. Fx. læser jeg nu bogen “Selvværd og nye færdigheder. Manual til dig i udvikling” (hvad kan jeg sige, jeg elsker bøger) af Irene Henriette Oestrich.
Irene Henriette Oestrich præsenters som “psykolog ph.d. fra Københavns Universitet, specialist og supervisor i kognitiv terapi og leder af Center for Kognitiv Terapi ved Sankt Hans Hospital”. Jeg tænkte, at det lød som en fin videnskabelig baggrund.
Desværre går det allerede galt på bogens sjette side (side 21; men bogen er fuld af tomme og halvtomme side), hvor hun første gang omtaler en sjæl. Det er ikke en ensom smutter, igen og igen henviser psykolog Irene Henriette Oestrich til sjælen og endda til “sjæleliv”.
Sjælen er i Irene Henriette Oestrich verden nogen vi kan mærke på, hun skriver bl.a. således
Det kan du mærke, både i kroppen i form af uro og ubehag, og i sjælen i form af negative følelser og bekymringer.
Ingen steder føres der blot det mindste bevis for eksistensen af sjæle.
Irene Henriette Oestrich kommer også med denne udokumenterede påstand
Jo mere negativt man forventer, jo mere negativt vil der ske.
det er så taget ud af en af de utallige bøger om “Loven om tiltrækning” (The Secret / Hemmeligheden).
Jeg må konkludere, at også Irene Henriette Oestrich er et eksempel på, at man kan være akademiker / have en længere varende uddannelse og fortsat være overtroisk. Det er skrækkeligt, at vi overlader folk med psykiske problemer til overtroiske mennesker som Irene Henriette Oestrich.
8 kommentarer
Kommentar feed for denne artikel
25. januar 2010 at 17:25
Judy A. Johansen
Det er bare sagen i en nøddeskal, det er rigtigt uhyggeligt, at sådan nogle moderne mytespredere kan gemme sig bare fornemme titler og lukke alt det mere eller mindre esoteriske bræk ud. Jeg har forsøgt at læse flere af den slags bøger, men er som regel aldrig nået længere end til forordet, og i de tilfælde jeg har strengt mig an, er jeg gået i stå efter første kapitel. Jeg har også tit ‘flippet’ over denne magisktænkende formel, at tænker du positivt/negativt vi positivt/negativt ske ( underforstået, hvis det går dig ilde, er det din egen skyld, du kan bare lade være med at være negativ.) Det er et rigtigt klamt skyldtrip, der er lige til at lukke op at skide i. Det vil med andre ord sige, at f.eks jøderne i dødlejrene under krigen, bosniske muslimer i Balkankrigen eller folkene i Dafur selv har bragt sig i ulykke, for de må have været ‘meget negative’. Langt ude.
Jeg husker engang jeg var til et foredrag, der netop handlede om tænkningens kraft, hvor jeg satte hypotesen på spidsen ved at spørge ind til, om den også gjaldt for jøder, bosniere eller folk fra Dafur. Uha, nej, sådan var det pludselig ikke ment, sådan kunne man ikke stille det op eller hvad det var, jeg fik at vide. Interessant, som det pludselig ikke er sådan ment/ ikke muligt at stille det sådan op, når det ikke lige passer ind den humanistiske tankegang, der pludselig træder i kraft.
26. januar 2010 at 15:27
Veulf
Judy A. Johansen du er cool!
Irene Henriette Oestrichs lort er det samme som Pat Robertson og hans ide om, at naturkatastrofen ved Haiti skyldes en pagt med djævelen. Hvor er jeg træt af overtroiske personer … især dem med publikum.
28. januar 2010 at 15:01
Judy A. Johansen
Ja, det er vildt belastende at lægge ører til postulater af denne type, bygget på udokumenterede forestillinger om ‘egen’ skyld i ulykker, der er udenfor ens egen kontrol. Det er samidig påfaldende, hvordan samme typer ‘humanister’ er parat til at ynke typer som Hitler eller Fritzl for at være ‘ofre’, som for hvem ‘det altid er synd for.’ (Staklerne har jo bare siddet skævt på potten, de kan jo ‘ikke gøre for’…osv.)
For mig, bekræfter det blot mangel på proportioner, så snart overtro er indenover. Der er noget om Karl Marx’ udtalelse, at religion er ‘opium for folket.’ For når katastrofer som den i Haiti eller andre steder eller begivenheder bliver mødt med sådan noget nonsens, som Pat Robertson eller forfatteren lægger for dagen, så har jeg svært ved at finde den røde tråd i påstanden om, at hvis man ikke har en tro, er man kynisk, mens hvis man har en tro, er man næstekærligheden selv. Hvis det er, hvad ‘næstekærlighed’ går ud på, så vil jeg nødig møde den på en mørk landevej.
7. februar 2010 at 15:30
emil
Jeg er selv uddannet psykolog og kender Irene Oestrich, som jeg har mødt i forbindelse med min videreuddannelse som kognitiv psykolog. Hun er fornylig blevet professor indenfor kognitiv psykologi på Aalborg Universitet og har udgivet flere bøger og artikler omkring kognitiv terapi. Hun regnes for en af de førende eksperter i Danmark indenfor dette fagområde.
Den kognitive terapi er en af de terapiformer, som i høj grad evidens baseret, det vil sige at de er videnskabeligt dokumenteret, gennem mange forskellige forsøg og undersøgelser. På samme måde som eksempelvis den medicin, som der sælges, også underkastes en række strenge videnskabelige og forskningsmæssige krav. Det vil sige, at man i den kognitive terapi ikke anvender metoder, som ikke er videnskabeligt dokumenteret.
I Oestrichs videnskabelige og terapeutiske arbejde kan jeg med sikkerhed sige, at hun ikke overtroisk eller troende. Brugen af ordet sjæl henviser ikke nødvendigvis til nogen bestemt tro eller trosretning. Man ser eksempelvis også også læger tale om et “dårligt sjæleliv”.
Ordet psykologi, kommer af de græske ord psyke og logos, hvor psyke betyder sjæl og logos lære eller viden. Psykologien er derfor videnskaben og læren om vores sjæleliv. Et mere moderne – og i øvrigt også mere anvendt udtryk – er bevidsthed. Det vis sige, at psykologien beskæftiger sig med vores bevidsthed, især vores tanke- og følelsesmæssige liv. At du ser psykologer eller læger tale om sjæl og sjæleliv er derfor ikke det samme som, at de mener, at vi har en en guddommelig og udødelig sjæl, men blot et andet – og ældre ord – for bevidsthed. At der så er læger og psykologer der er troende er en anden historie.
Oestrichs påstand om at: Jo mere negativt man forventer, jo mere negativt vil der ske, er underbygget i den forstand, at et af de meget tydelige kognitive symptomer på eksempelvis depression er tendensen til at tolke neutrale begivenheder negativt. Dette har jeg selv erfaret i mange psykoterapeutiske forløb med folk der lider af eksempelvis depression, tristhed eller lavt selvværd. Der er ikke noget magisk i denne antagelse, idet der ikke menes, at fordi man har negative tanker bliver alting negativt, eller endnu værre hvis man havner i dårlige situationer så der der fordi man har tænkt negativt. Men det er et faktum at vores tankeindhold påvirker vores følelser, krop og adfærd og ved at have en udpræget negativ tankegang vil dette ofte give anledning til mere triste følelser og en adfærd, hvor man trækker sig fra andre mennesker, hvilket i mange tilfælde vil forværre ens situation og gøre en mere trist osv. Dette er ikke overtro, men påvist mange gange og viden om dette er et af de vigtigste udgangspunkter for en succesfuld behandling af eksempelvis angst, depression, lavt selvværd, tvangstanker og andre psykiske lidelser indenfor den kognitive terapi.
21. februar 2010 at 23:44
Veulf
Spændende kommentar emil
Hvis vi antager, at det er korrekt du kender Henriette Oestrich
Hvis vi antager, at din påstand om, at Henriette Oestrich ikke er overtroisk eller troende
Så er det måske endnu værre end, hvis hun var.
Hvis antagelser er korrekte, så har det danske uddannelsesvæsen altså fejlet under uddannelsen af én af de højrest uddannede personer i Danmark. Ved ikke at have lært Henriette Oestrich noget som basalt, som at bruge de korrekte ord og sætninger til, at beskrive det hun ønsker at sige.
Eller endnu værre, Henriette Oestrich har slet ikke lært, at forskellige ord har forskellige betydninger, og for at få den rette mening frem, så er det nødvendigt, at bruge det ord, der bedst beskriver det man ønsker at sige.
Har det danske uddannelsessystem fejlet så slemt? En episode i går gør, at jeg lige nu hælder meget til den opfattelse.
22. februar 2010 at 15:02
Jesper
Der er vel også den mulighed, at Oestrich kunne være ganske bevidst om både ords dobbeltbetydning samt sit ordvalg. Måske mener hun bare, at “sjælelivet” er en udmærket betegnelse at bruge om en persons tanker og følelser?
10. marts 2010 at 00:55
emil
Jeg tror at i ser jeg gale på ordet “sjæleliv”, som i forbinder med den kristne tradition.
Når udtrykket anvendes indenfor psykiatrien, i lægevidenskabens verden generelt, eller indenfor psykologien, herunder også den kognitive psykologi, så bruges det i betydningen bevidsthed. Der er flere forskellige opfattelser af bevidsthed og ligesom med sjæl er der nogen som tror at bevidstheden overlever vores fysiske krop. Dette kan man være enig eller uenig i, men når udtrykket sjæleliv anvendes refererer det ikke til en udødelig del, men til vores bevidsthed generelt, det vil sige vores tanke og følelsesmæssige liv.
20. juli 2010 at 12:30
Irene Oestrich
Morede mig her til morgen, hvor en kollega gjorde mig opmærksom på en nu lidt gammel debat her på siden om mine eventuelle overtroiske tilbøjeligheder eller ej.
Sproget er af og til fattigt og når man beskriver psykiske processer, går det især galt, hvis de i én faglig videnskabelig sammenhæng er defineret på en måde og de i en anden måske religiøs, politisk eller endda forretningsmæssig sammenhæng defineres helt anderledes. Desuden har vi alle vores mere private definitioner.
Emil har ganske ret, ord kan have mange forskellige betydninger og den personlige mening er fri og selvfølgelig meget unik for det enkelte menneske – også når mennesket er fagperson. Det er netop det jeg gerne vil have med i betragtningerne: det individuelle menneskes ret til at forstå tingene ud fra sin egen personlige og unikke konstruktion i tankeverden og følelsesliv. Desuden skal udsagnene jo forstås i den sammenhæng de er skrevet, ellers er det let at gennemskue det destruktive formål.
Det psykiske univers er mangfoldigt, det tror jeg vi skal acceptere. Personlig animositet vil altid opstå, hos et mindre tal i en population, der ikke kan rumme definitioner, som ikke harmonerer 100% med deres egne.
Overtroisk er nok det sidste jeg er, men jeg er til gengæld glad for at kunne læse, at mistolkninger, misforståelser og fjendtlighed uden årsag får modspil i danske debatfora.
De allerbedste hilsener
Irene Oestrich, psykolog, ph.d.