You are currently browsing the monthly archive for april 2009.
Jeg kom til at tænke på kristnes forhold til døden, med udgangspunkt i et par kristne tekster.
Det ene er fra trosbekendelsen, og sætningen
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Det andet er fra en populær sang.
Gud er på livets side mod dødens dystre magt
Hvis det er Gud Jesus som dømmer folk til døde; hvordan kan Gud så være på livets side mod dødens dystre magt? Hvad med lidt sammenhæng i overtroen?
Fra Dr. Phil – Honeymoon Hangover – 28. januar 2009.
Michael Shermer lektion om hvorfor Charles Darwin er vigtig
Lidt gammel, det indrømmer jeg Al-Aqsa TV (Hamas), 20. juli 2007
Tidsskriftet Slagmark har i dette forår udsendt et helt nummer – 208 sider – under temaet Darwinisme. Bogen / tidsskrifet koster kun 140 kr. og kan bestilles enkeltvis via Slagmarks hjemmeside.
SLAGMARK nr. 54: Darwinisme markerer et dobbeltjubilæum. I 2009 er det 200 år siden, at den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) blev født, og det er 150 år siden, han udgav sit banebrydende værk Om arternes oprindelse. Heri fremsatte han sin teori om, hvordan alt levende stammer fra nogle få oprindelige former. Han gjorde dermed op med dogmet om separate skabelser af arterne, der var dominerende inden for naturhistorien på daværende tidspunkt. Darwins transmutations- eller evolutionsteori vakte stor opsigt i naturvidenskabelige kredse. Allerede omkring 1870 havde de fleste engelske naturhistorikere tilsluttet sig det, der blev kendt som darwinismen. Det betød dog ikke, at alle var enige om, hvordan den organiske udvikling var foregået. De specifikt darwinistiske mekanismer, naturlig og seksuel udvælgelse, blev kritiseret af mange videnskabsfolk lige fra Darwins levetid til neodarwinismens fremkomst i 1930’erne, hvor genetikken blev integreret i darwinismen og skabte den moderne syntese inden for biologien.
Darwinisme handler dog om meget mere end videnskab. Fra 1859 til i dag har Darwin været et ikon og en syndebuk. Han er blevet karikeret som abekat i populærkulturen, og hans udviklingslære er blevet brugt som argument for alt fra socialisme og liberalisme til racisme, imperialisme, feminisme og racehygiejne af politikere og kulturkæmpere. I dette nummer af SLAGMARK vil en række forskere vise læserne rundt i darwinismens mangfoldige kulturelle, politiske og videnskabelige landskab. Geografisk vil vi besøge Storbritannien, USA., Tyrkiet, Galapagos og det europæiske fastland inkl. Danmark. Tidsmæssigt vil vi bevæge os hele vejen fra anden halvdel af det 19. århundrede frem til i dag. Af emner kan nævnes Darwinindustrien, socialdarwinisme, dyrepsykologi, uorganisk darwinisme, intelligent design, darwinisme og litteratur, Darwin i Danmark og forholdet mellem naturvidenskab og religion.
I Intermezzoet efter temasektionen introduceres med to artikler en ny humanistisk forskningsretning, det såkaldte Iconic Turn, der kendetegnes ved en vending mod billedet i et opgør med den sproglige vending og den diskursive hegemoni i hermeneutikken. SLAGMARK afsluttes vanen tro med en anmeldersektion, hvor aktuel litteratur udsættes for kritiske blikke.
Nye kommentarer